top of page

​​​​​​

Slutfernis af høj kvalitet. Harpiksen i denne lak gulner og krakelerer ikke, som for eksempel den traditionelle Dammar kan gøre med tiden. Den er også nænsomt reversibelt, hvilket betyder at lakken kan fjernes eller fornyes i fremtiden uden at maleriet lider synlig last.

 

Ekstrafin malefernis med en satin finish. Den er fremstillet af syntetisk harpiks med UV filter og lugtfrit vegetabilsk bionedbrydeligt opløsningsmiddel. Et tredje komponent er bivoks som er et kemisk stabilt stof som let diffusserer brydningen af lys for at opnå den ønskede satin finish.

Den syntetiske harpiks er af det patenterede Relgarez® som blev udviklet fra en kemisk opskrift udviklet af laboratorie specialister i samarbejde med kunst konservatorer ved National Gallery i Washington, USA. Resultatet blev en fleksibel men samtidig stærk film som kunne være et beskyttende membran på adskillige bevaringsværdige malerier af national og international interesse.

Med andre ord er det en slutfernis af kvalitet. Harpiksen i denne lak gulner og krakelerer ikke, som for eksempel den traditionelle Dammar kan gøre med tiden. Den er også nænsomt reversibelt, hvilket betyder at lakken kan fjernes eller fornyes i fremtiden uden at maleriet lider synlig last. Det er ikke den billigste harpiks at anvende i produktionen af fernis, men vi tænker at dine bedste malerier, fortjener at blive beskyttet bag et lag malefernis som denne type.

Samme lak findes i øvrigt også i Højglans, hvor du kan give maleriet en overflade som løfter den visuelle oplevelse af dit maleri på nøjagtig samme måde.

 

Hvorfor overhovedet bruge fernis?

Fernis har eksisteret lige så længe oliemaleriet har eksisteret, og der er mange gode grunde til at anvende det. Ethvert oliemaleri vil efter nogen tids tørring udvise matte partier. Man siger at farven “er slået ind”. Det der sker er at en del af farvens bindemiddel (linolie og eller malemiddel indeholdende linolie og harpiks) suges ned i malegrunden og den pågældende farve bliver derved berøvet netop det der giver det dens specielle glans og dybdevirkning. Dertil kommer at forskellige farvestoffer, når de mister deres bindemiddel, enten bliver lysere eller skifter nuance. Ved at fernisere får maleriet igen sit oprindelige udseende, som da kunstneren lagde sidste hånd på værket og man genskaber samtidig den optiske sammenhæng der var mellem bindemiddel og farve. Om man fortrækker en højglans lak, eller en halv mat (satin) er til dels et temperamentsspørgsmål. Halv mat lak  har de samme “genoplivende” egenskaber som højglanslakken når den påføres matte partier i maleriet.

Anvendelse

Denne fernis kan stryges på med bred blød pensel eller fernisrulle (anbefalet) på oliemalerier, akrylmalerier, mixed media og værker udført i ægtempera.

 

En stor fordel ved denne fernis er at den kan påføres allerede når maleriet er overfladetørt. Normalt skal man med oliemalerier vente 6 mdr. eller et år inden ferniseringen.

Slutfernis til olie- og akrylmalerier (Satin lak)

Varenr.: 366615376135191
kr 250,00Pris
Antal
    bottom of page